En dag sad jeg og surfede på Internettet
– jeg søgte efter artist paint / kvalitets kunstnermaling.
Pludselig var jeg inde på en engelsksproget side med fotos af babyer
– det undrede mig lidt!
Men efter at have skimmet teksten igennem, erfarede jeg, at det ikke var rigtige babyer på disse fotos – men malede babydukker af vinyl!
- Babydukker, som blev kaldt ”reborn baby dolls” eller ”newborn baby dolls”,
og de var malet med Genesis Heat Set Paints.
Jeg blev meget fascineret over denne kunstart - at man kunne male på vinyldukker,
så de blev så livagtige.
Jeg var også fascineret af disse reborn babydukkers hår,
der så ud, som voksede det ud af hovedbunden – nøjagtigt som på en rigtig baby.
En reborner var så småt født!
De næste måneder researchede jeg alt det, jeg kunne, omkring reborn baby dolls.
På Internettet købte jeg en reborn babydukke - en reborned Ashton Drake Emily
- for jeg måtte bare se sådan en reborn baby doll i virkeligheden!
– Og så bestilte jeg ellers materialer hjem
fra både USA, Tyskland og Holland.
Via Internettet kom jeg i kontakt med flere erfarne rebornere, som gav mig
gode råd og tips.
Og nu har jeg så rebornet babydukker i mange år.
Et umalet vinyl dukkekit er som et tomt lærred - det er altid spændende at se, hvad der kommer ud af det.
Jeg maler også portrætmalerier i olie – se mine
portrætmalerier her
|